Workshop færdig for denne gang.

Fra marts til april har vi i EDR Hillerød holdt en række workshops omkring programmering af Arduino.  For flere af os var det meget længe siden vi havde programmeret, så vi skulle lige i gang igen.  Derfor kom det til at tage udgangspunkt i mange grundlæggende ting.

Det kom meget bag på mig hvor lidt man egentlig kan nå på nogle få uger.  Jeg håber at det dog er medvirkende til at vi har lyst til at arbejde videre når sommeren går på hæld.

Vi har taget udgangspunkt i CW dekoderen,som er omtalt i OZ 2014 nr. 12.  Det er et program som virker og der er en rigtig stor del af de opgaver som mødes i mange programmer.  Gennemgang af dele af programmet virker som en repetion af grundlæggende strukturer i C.

Den sidste aften gennemgik vi hvorledes man kan bruge en encoder til at bestemme positionen af et eller andet.  Jeg præsenterede nogle overheads som du finder her Encoder Overheads.  Disse overheads er nærmest skitser til et program og der er helt sikkert fejl, blandt andet fordi jeg endnu har jeg ikke haft tid til at lave et egentlig program. Det kommer snarest mulig. 

Egentlig er disse overheads heller ikke særlig forklarende i sig selv, og det skitserede program virker heller ikke ordentlig.  Jeg har lavet en egentlig dokumentation til et program som virker.  Programmet bruger interrupt og du finder dokumentationen her Dokumentation.  Programmet kan jeg ikke lige lave et link til her.  Skriv til mig hvis du har brug for det.